Vi mødtes til den årlige Juleklatring i skoven på  Fyn. Dejligt at se folk og andre trætosser nyde kaffen og en hel del pølser fra bålet, efter en tur i bøgetræerne.

En kæmpe tak til Allan og resten for at kommer med ud imellem træer og andet godt folk.

Trænger man til lidt eventyr og input…

Det fik vi en chance for i går, en aften i selskab med fortællingen om et stor og flot eventyr i kajakken. Så med uden tanke om hvor nattens lejrplads skulle findes og de kolde finger… sad vi på forreste række og kom for en kort stund på tur sammen med Erik B Jørgensen. Som for tiden rejser landet rundt med sin fortælling om hans eventyr: Skandinavien rundt i kajak. En tur, eller mere et eventyr i den helt store stil på over 175 dag, med 136 dage i kajakken og 6443,2  km. Så det er med stor og dyb respekt, at sidde stille i 2,5 time og høre Erik fortæller, med flotte billeder om livet i kajakken langs Norske, svenske og Finske kyster. Det er en oplevelse som du skulle prøve, at tage på tur en aften med Erik.

Efter jeg er kommet i land, er tiden gået med at sætte billeder og tanker på plads, og alt det som nu ellers skal til for at være en kajaktosse på land… Og kan med et stort smil, og med et meget lusket blik i øjet sige: Ideen, rammerne og planen for næste eventyr er kommet frem. Bordet flyder med kort, lister med folk og kontakter til… Så med god ro og et smil, kan jeg sige, at eventyret og oplevelsen ligger lige derude og venter, en kajakoplevelse, en tur med masser af natur, kajak og …

Det er nu det bliver lidt langhåret… Så hvis du ikke gider at læse om tanker og holdninger til at være på tur i natur, så kig forbi en anden dag. Hvis du gerne vil blive lidt presset lidt i dine holdninger, så læs videre: En del af det, jeg gerne ville med turen var at finde ud af om man kunne finde målet imellem A – B. Det kan man, men det kræver at man er meget åben for ændringer, at hver dag er en slags ny begyndelse. Jeg har næsten dagligt tænkt, at det er sjovt som man kan opleve noget ud af næsten ingenting, at opleve det som dagen har ført med af nyt, nye mennesker, nye natur oplevelser. Dette har til dels været en ny oplevelse der har sat sig dybere end normalt. Men efter noget tid, er det som at der skal mere struktur på min hverdag, at jeg gerne ville nå et mål. Det begyndte så småt med at jeg bruger mere tid i kajakken og ro længere, så stille og roligt er det formet sig til at være at udnytte tiden på vandet, at komme fremad. Dette skyldes nok at de faste mønster som der kræves af en når man er på langtur og årstiden. Disse mønster og rutiner er dit liv og din dag, så dette bliver til din hverdag, ligesom der hjemme. Efter lidt tid, bliver en tur som denne også hverdag og pladsen til overskud bliver mindre for dine rutiner tager dine tanker og tiden. Så kunne man jo forstille sig at skabe noget hygge med f eks. bål og lejrplads ville være en tanke eller et indslag som man vil bruge, men der ikke den tid når man er alene på langtur. Dette kræver et andet setup, f eks. en vandretur. Den slags hygge, den finder jeg i mit telt, i mine bøger og kort, lidt slik og rutinerne. Så for at gøre dette med bål eller den slags indslag er det nok mere en anden form for friluftsliv man skal være finde. Og så er det nok noget med om at være flere afsted, jo flere, jo mere overskud af tid. Jeg har ikke kunne finde tiden eller overskud til at ændre på mine rutiner. I snakken om det der forgår der hjemme, bliver jeg virkelig udfordret, din verden er en helt anden, min dag har måske været lidt på grænsen, jeg er fyldt med indtryk. Jeg har måtte øver mig i at forholde mig til en verden der er parallelt med min verden på stranden, og det det der forgår i din verden. Jeg er et sted, hvor jeg har min egen lille verden, mine systemer og rutiner til at få en sikker og tryg dag på vandet. At være alene på langtur, er ikke så meget med den dybe ro, naturen glider forbi med smil. Det er et arbejde, et arbejde hvor du skal være til stede og først har fri når soveposen er lynnet. Dette kan lyde surt, men det er jo kun noget med at have en indstilling til det man opholder sig i. Jeg har haft en del tanker om at hvor meget man kan bruge naturen eller det at være på langtur, til at komme tætter på noget mere ægte, mere simpelt, at man kan finde sig selv. Det kan man nok, men der er ikke den store forskel på min hverdag hvor arbejdet kræver sikkerhed, rutine og samarbejde. Det med at være ude i en verden som du bliver nød til at være tilstede i, som er mere eller mindre er afhængig af din rutiner / færdigheder, er noget vi alle kunne have godt af, at tage en beslutning og lære at stå ved den, læne sig op ad den for det er din tryghed og sikkerhed. Jeg har virkelig fået indfriet et ønske om at opleve eventyr, at tage beslutninger og stole på ens færdigheder, mærke hvordan at disse er blevet bygget op og kunne se hvor jeg er startede og sluttede i mig selv. Så næste tur er begyndt at forme sig, streger på kortet og tanker om det der ligger lige derude og venter, glæder mig. “Har lige hørt radio, sæl bestanden er stor, regulering, genindføre jagt på sæl…” hvis det er at komme tilbage til hverdagen, så skal den få kamp til stregen!!!