Så er julen og det nye år kommet godt afsted.
Vi mødtes til den årlige Juleklatring i skoven på Fyn. Dejligt at se folk og andre trætosser nyde kaffen og en hel del pølser fra bålet, efter en tur i bøgetræerne.
En kæmpe tak til Allan og resten for at kommer med ud imellem træer og andet godt folk.
Efter turen er slut, og hverdagen er begyndt at tage ens tid.
Trænger man til lidt eventyr og input…
Det fik vi en chance for i går, en aften i selskab med fortællingen om et stor og flot eventyr i kajakken. Så med uden tanke om hvor nattens lejrplads skulle findes og de kolde finger… sad vi på forreste række og kom for en kort stund på tur sammen med Erik B Jørgensen. Som for tiden rejser landet rundt med sin fortælling om hans eventyr: Skandinavien rundt i kajak. En tur, eller mere et eventyr i den helt store stil på over 175 dag, med 136 dage i kajakken og 6443,2 km. Så det er med stor og dyb respekt, at sidde stille i 2,5 time og høre Erik fortæller, med flotte billeder om livet i kajakken langs Norske, svenske og Finske kyster. Det er en oplevelse som du skulle prøve, at tage på tur en aften med Erik.
Efter jeg er kommet i land, er tiden gået med at sætte billeder og tanker på plads, og alt det som nu ellers skal til for at være en kajaktosse på land… Og kan med et stort smil, og med et meget lusket blik i øjet sige: Ideen, rammerne og planen for næste eventyr er kommet frem. Bordet flyder med kort, lister med folk og kontakter til… Så med god ro og et smil, kan jeg sige, at eventyret og oplevelsen ligger lige derude og venter, en kajakoplevelse, en tur med masser af natur, kajak og …
Dagen igår var store tænke dag, dagen hvor indtryk og turens oplevelser kørte med Express tog, det var svært at finde roen, og der var ingen energi, kroppen var ikke med mig, det var lidt ligesom at går og sige: kom nu, kom igang… og der sker ikke noget. Så hen mod eftermiddagen begyndte snotten at løbe, fik det varmt, meget varmt. Øv, feber… Aftalen var at blive hentet idag, inden det blev mørkt. Men det kunne jeg godt glemme… “Hvis du har det sådan, kommer jeg nu! jamen, det er ok, skal bare ligge lidt og så har jeg en aftale med en Tysker…” Så 3 timer senere kom kærligheden og en halv flaske rom.
6 minutter efter var kajakken på bilen, og resten af mit liv pakket.
Det er lidt af en omvæltning at ligge i termomstast styret varme, sætte sig ved hverdagens komfort og åbne for det som har været på afstand, men ikke glemt. Det er meget mærkeligt at ikke skulle op og på vandet i kajakken. Så de næste dage er der hvor man er lidt imellem oplevelsen, og hvor er jeg kommet til.. Jeg vil med den største glæde og et kæmpe smil, takke jer der har fulgt med, jer der har læst, jer der har gjort dette eventyr til virkeligehed for mig og håber at du har fået lyst til at opleve lidt af vores fantastiske land, jeg har. Af det udstyr jeg har haft med, er det kun min pandelampe til samme pris som elforbrug i en alm. dansk familie, der er gået i stykker. Jeg kommer med en længere fortælling om min kajak, TideRace x-plore S. og en del af det som kan være dejligt at læse om, når man er lidt udstyr nørd. Da jeg har en del forskelligt med hjem fra turen, i form af den gode historie, billeder af livet langs kysten. Er det måske hos dig, i din kajkaklub eller på dit arbejde, jeg kommer og sætter vand over til en kop blandet indtryk om livet, kajakken og det derude… om at tage beslutninger, at gøre noget ved det liv, der.
Det er nu det bliver lidt langhåret… Så hvis du ikke gider at læse om tanker og holdninger til at være på tur i natur, så kig forbi en anden dag. Hvis du gerne vil blive lidt presset lidt i dine holdninger, så læs videre: En del af det, jeg gerne ville med turen var at finde ud af om man kunne finde målet imellem A – B. Det kan man, men det kræver at man er meget åben for ændringer, at hver dag er en slags ny begyndelse. Jeg har næsten dagligt tænkt, at det er sjovt som man kan opleve noget ud af næsten ingenting, at opleve det som dagen har ført med af nyt, nye mennesker, nye natur oplevelser. Dette har til dels været en ny oplevelse der har sat sig dybere end normalt. Men efter noget tid, er det som at der skal mere struktur på min hverdag, at jeg gerne ville nå et mål. Det begyndte så småt med at jeg bruger mere tid i kajakken og ro længere, så stille og roligt er det formet sig til at være at udnytte tiden på vandet, at komme fremad. Dette skyldes nok at de faste mønster som der kræves af en når man er på langtur og årstiden. Disse mønster og rutiner er dit liv og din dag, så dette bliver til din hverdag, ligesom der hjemme. Efter lidt tid, bliver en tur som denne også hverdag og pladsen til overskud bliver mindre for dine rutiner tager dine tanker og tiden. Så kunne man jo forstille sig at skabe noget hygge med f eks. bål og lejrplads ville være en tanke eller et indslag som man vil bruge, men der ikke den tid når man er alene på langtur. Dette kræver et andet setup, f eks. en vandretur. Den slags hygge, den finder jeg i mit telt, i mine bøger og kort, lidt slik og rutinerne. Så for at gøre dette med bål eller den slags indslag er det nok mere en anden form for friluftsliv man skal være finde. Og så er det nok noget med om at være flere afsted, jo flere, jo mere overskud af tid. Jeg har ikke kunne finde tiden eller overskud til at ændre på mine rutiner. I snakken om det der forgår der hjemme, bliver jeg virkelig udfordret, din verden er en helt anden, min dag har måske været lidt på grænsen, jeg er fyldt med indtryk. Jeg har måtte øver mig i at forholde mig til en verden der er parallelt med min verden på stranden, og det det der forgår i din verden. Jeg er et sted, hvor jeg har min egen lille verden, mine systemer og rutiner til at få en sikker og tryg dag på vandet. At være alene på langtur, er ikke så meget med den dybe ro, naturen glider forbi med smil. Det er et arbejde, et arbejde hvor du skal være til stede og først har fri når soveposen er lynnet. Dette kan lyde surt, men det er jo kun noget med at have en indstilling til det man opholder sig i. Jeg har haft en del tanker om at hvor meget man kan bruge naturen eller det at være på langtur, til at komme tætter på noget mere ægte, mere simpelt, at man kan finde sig selv. Det kan man nok, men der er ikke den store forskel på min hverdag hvor arbejdet kræver sikkerhed, rutine og samarbejde. Det med at være ude i en verden som du bliver nød til at være tilstede i, som er mere eller mindre er afhængig af din rutiner / færdigheder, er noget vi alle kunne have godt af, at tage en beslutning og lære at stå ved den, læne sig op ad den for det er din tryghed og sikkerhed. Jeg har virkelig fået indfriet et ønske om at opleve eventyr, at tage beslutninger og stole på ens færdigheder, mærke hvordan at disse er blevet bygget op og kunne se hvor jeg er startede og sluttede i mig selv. Så næste tur er begyndt at forme sig, streger på kortet og tanker om det der ligger lige derude og venter, glæder mig. “Har lige hørt radio, sæl bestanden er stor, regulering, genindføre jagt på sæl…” hvis det er at komme tilbage til hverdagen, så skal den få kamp til stregen!!!
Dagen er flydt med tanker efter 4 uger på tur… alt det som jeg har oplevet, set og prøvet i min kajak. Jeg er blevet rørt af naturen, af det som den kan påføre en med udfordring af kulde, vind og flot vejr, at tage den rigtige beslutning, at der er fint her ude men man skal vide hvad man har med at gøre. Jeg har fået en kæmpe respekt for havet, har lært at nyde det, lært at læse tegn på ændringer. Lært meget om min kajak og hvad den kan og hvad jeg kan. Så afsted, afsted på næste tur, en vinter tur… tur med nye eventyr. Turen nu, er alt som jeg kunne ønske mig af oplevelser og eventyr. Jeg har fundet, at Danmark er land med eventyr, natur oplevelser, fuld af udfordring for dem som tør at bryde med hverdagen, fuld af nydelse. Fundet min forklaring på friluftsliv, at være på en tur som denne er ikke så romantisk et billede med bål og grillpølser, det er hårdt arbejde som skal læres og giver en udfordring på godt og mindre godt. Der er alt her ude, det gælder bare om at gribe det, finde snakken, finde og se hvad der gemmer sig bag det vi går og ser på i hverdagen. I går da jeg kom i land, efter en lang dag på vandet, kold og alt måtte ske i et meget tilrettelagt mønster, mit hverdags mønster på tur, telt op, skifte tøj, tænde primus for at tørre telt og få lidt varme. Det er et helt fast mønster for hverdagen på tur, for at alt køre og alt dette er lidt af en kontrast når man iler rundt på stranden og kigger op på husene hvor lyset er tændt og tv’et køre med børnene foran. 
Om ikke så lang tid er det min hverdag, varme og … Jeg ligger med den flotteste udsigt, kigger ud på marsvin der kommer op helt inde ved strandkanten, ligger og kigger på den hverdag som jeg har nu og den som kommer. Imorgen er det sidste dag på stranden, sidste dag med udsigt til strømskel og denne verden, som jeg er kommet til at passe lidt for godt ind i. Det er ikke med min gode vilje at slutte nu, jeg må bare erkende at der er dele af livet man bliver nød til at forholde sig til, blandt andet at tjene penge… Men der bliver en del kortere ture i løbet af vinteren, så hvis du gerne vil prøve lidt af vinteren i kajakken, så sig til. Skal på jagt efter en stikontakt, så vender tilbage…
I går kom jeg i land på en flot sand strand, noget kajakken kunne lide, men det eneste gode sted at sove var i et gammelt hjulspor. Det er nu ikke så tosset, man ligge godt med god stødte til siderne. Dagen startede flot i gråt… det er ved at blive noget af den samme udsigt. Så havde besluttet at komme afsted med god ro, lige ro over til en lille by, handle lidt og så slappe lidt af med god mad og… Men der blev jeg snydt, lidt trist at starte med et kryds på 8 km(et kryds er som regel fra et punkt til et andet over åbent vand. f eks. fra fastland til en ø).
For derefter at finde ud af der er ikke nogle steder at købe noget. Den så nu ellers så stor ud på kortet, den by som ikke har vådt eller tørt. Lidt kort arbejder og nye kurser blev lagt, for at nå en by længere fremme. Det har været en spændende dag for der har været helt lukket til af tåge. 
Det er noget mere spændende at ro helt efter den kurs man har lagt på kortet, når der ikke er nogle landkendinger, se om nu Brandsø kommer frem af tågen… den skulle gerne ligge der ude, og jeg skulle have ca 600 meter til den.. hvor er den?? den ski…e ø må da snart komme frem af tågen? og lige med et er den der, afstanden skulle da lige tjekkes på gps’en,
for at se om det jeg havde regnet mig frem til holdt. Gps’en siger 650 meter, så afsted på ny kurs, mod Årøsund, en by med en helt anden farve på kortet, helt grå, så det må betyde en stor by. Der må de da have Pizza, cola og rugbrød… Tågen blev noget tyk i det, og farten blev sat op, tankerne gik mere og mere på at finde mad og Cola, chokolade, alt det rare der ligger på hylderne og venter på mig. Der var næsten ikke engang tid til at få en lille snak om vandet, tågen og alle de fisker som gerne vil regulere sæl bestanden, med mine to fast følgesæler. Men vi fik da lige vendt det med de fiskerne, der var ikke meget andet end en svag hoved rysten, og en besked om at de kunne passe sig sæl’v de fisker. Jeg forsatte og fandt Årøsund,
gik i land med noget kolde fødder og ben. Det er begyndt at blive lidt koldere i kajakken, kulden fra vandet kan jeg mærke de sidste par timer i kajakken. Så med kolde fødder skulle der nu finde lejrplads og derefter på jagt. Efter telt og omklædning, et hurtigt kig på klokken, jov.. jeg kan nå det sidst træk, inden de lukker. Men glem det, der er ikke en butik, intet, der intet der kan være åben, for der er ikke noget her hvor man kan købe noget. Her er fiskeindustri, og dem som arbejder har forstår ikke dansk, eller engelsk. Jeg finder så ud af at der er en by 5 km inde i landet, og der går en bus derud, men ikke tilbage. Så sætter mig ned på badehotellets trappe og nyder at jeg har min frysetørret mad og masse af vand. Der kommer en stor fed Jeep ind på havnen, jeg går over for at sparke lidt dæk med ejeren. Han kommer fra Tyskland, Kiel. Og efter lidt snak om kriser, fisk og andet af livets glæder, så køre vi afsted i den fedeste Jeep:) Vi kommer til “BYEN” med Spar som lukker kl. 18, og klokken er 10 minutter over… Jeg står med næsen trykket mod ruden og se en ældre dame gøre kasse op.. der er håb, og 10 minutter efter er min lykke i en plastik pose med julemænd på:) Med et venligt; Mojn, er vi afsted igen. Tyskeren er et stor smil, mælk til kaffe fik han og en Ale 16 fra verdens bedste bryggeri, som tak for turen. Vi forsatte tilbage til byen med alt lukket for i år. Han fortalte at han arbejde med lystfiskeri, at han skrev og filmmede rundt i verden. At han lige havde købt en fiskekajak, som han glæde sig til at prøve til foråret. Han havde planlagt at kom op med den og et filmhold til de Fynske kyster, så det blev hurtigt aftalt at jeg nok heller måtte være med, nu når jeg ikke var bange for vand. Vi aftalt at mødes ude på Årø imorgen, så det kan være at der er Havørred til aftensmad:) Dagen i morgen bliver den sidste af turens eventyr.
Efter en fantastisk aften i selskab med Michael og familie, kom natten med hovedpude og morgen bade. Det er luksus, at stå op og komme i bad, sætte sig til et morgen bord der sætter mine rugbrød med honning fuldstændig i et lys af jeg har været på tur for længe. Det at mærke familie og søndags morgenbordet glæder, er da noget af det bedste. Da maden og snakken om hvilken telt der rummer lige det man søger, var det afgang til Kajakgaarden. I butikken lå min kajak og havde fortalt lang historier til de andre, om livet derude på havet, om at blive skubbet over sten, trukket kilometer efter kilometer på lavt vand, over sand i timer, blive hængt i et træ om aften hvorefter at han bare ligger der i sit telt, varmt og trygt væk fra bølger. Så efter omklædning til gult, to i flotte gule tørdragter, Mænd i gult…:) kom kajakkerne på vandet,
og hvilken dag, hvilken vand.. helt stille og blødt. Efter en lille time med en masse snak og gode historier fra de kolde og varme land, kom dagens første marsvin. Og turens første, men ikke sidste. I udmundingen af Kolding fjord blev kaffen drukket, og farvel til Michael og familie, som har været en kæmpe oplevelse at være sammen med:) 1000 tak
for mad, snak og lån af hovedpude. Jeg satte kursen mod syd og med en god fart i kajakken kunne solen nydes og marsvin kom tit nu. Alt som har været lidt et surt slid med gråt og tåge, modstrøm og vind. Dette forsvinder, dagen er flot og vandet er blidt, lyset fanger lige pluslige vanddråber og sætter farver på himmelen.
Alt er bare flot, ikke engang kajakken er tung. Så med et stort smil blev der sejlet lige ind i solnedgangen. Hvis det er hverdag, så kommer jeg ikke hjem mere…:) men det er det jo desværre ikke, jeg har taget beslutningen om at på onsdag skal jeg tilbage til en verden med toiletsæde og hvad der nu er derinde.. Jeg bruger de
næste dag til at komme tilbage, finde mig selv blandt jer mennesker inde på land. Når jeg kommer hjem, skal alle fotos og indtryk lige sætte sig, det bliver nok i form af en række fortællinger rundt omkring. Så hvis du derude, kender eller har lyst til at høre lidt om livet i kajakken, om at tage beslutninger, om at være på tur. Så skriv eller ring:)
I går da jeg gik i land, stod jeg og kiggede på en dykker, som jeg havde prøvet at tage livet af på sammen måde som lystfiskeren i Limfjorden. Ro tæt, lydløst ind på ham, sætter derefter i gang med at lave min vandlyde(plask og andet larm man nu kan i en kajak) intet hjalp. Så gav op og roede forbi og ind på land, op med teltet og en snak med ham, om fiske og livet under vandet. 
Det var en meget flot sted at overnatte, lige i kanten af to hjulspor og havet med udsigt til Fyn. Morgen var hurtig overstået, det blev tåget ca kl 0730, så i kajakken og lidt rundt imellem Fyn og Jylland, satte kursen mod Kolding efter en god time rundtur. Der er bare så flot kajakvand i dette område, også. Turen ind til Kolding gik stille og uden det stor, bare holde kajakken lidt til højre for sejlrenden. Der er mest fred der, ingen store skibe der puster en i nakken. Normalt er det sælen der puster lidt når den kigger op, det har den ikke gjort i dag. Før Kolding ved havnen, er det en god ide at holde til højre når man skal ind til Kajakgaarden, så slipper man for at skulle under div. broer og sno sig omkring andre både mm. Men min dag
sluttede i det bedste selskab med Michael og familie med kaffe, mad og kajaksnak, tursnak og kort på I-pad(sådan en må man bare eje, mit liv uden I-pad…) Kajakken ligger klar, til i morgen. Hvor Vi tager afsted mod nyt og mere af Danmark, sammen med Michael og hans I-pad, nu med søkort:)
Dagen startede med at går i børnehave med sønnen, dejligt at være lidt i den verden. Derefter med bus til kajakklubben. Her skal det lige siges at et er rejseplan.dk noget andet er det derude i virkeligheden… Den er stort set lige så præcis som dmi… Efter en nok lidt for lang snak med John i kajakklubben, som er en af de hård drenge med mange år i kajakken. Altid dejligt at få lidt tips og tricks. 1000 tak for snakken, men næste gang er det nok på vandet, for jeg kom ikke så langt som håbet.
Det var dog også den værste modstrøm i har her. Der var på et tidspunkt hvor jeg lå med 1,9 km/h og svedte som en gal, arme og ben kørte som om der var brand i tørdragten, og så løfter jeg blikket ind mod land… jeg kommer jo ikke frem. Men lidt rygvind hjemmefra;) og afsted igennem den mest grå dag længe. Det er helt imponerende hvor gråt bare blive kedeligt, hvor skibe bare kommer frem, hvor meget man er på, hvor meget en sæl kan pruste… det har været meget gråt i dag. Som dagen og turen er gået, kan jeg mærke at jeg er ved at komme til et punkt hvor jeg er ved en slags afslutning, på en måde er jeg fyldt med indtryk og kan mærke at jeg er ved at gå over i en anden slags fase af turen, der hvor jeg har lyst til at sejle mere fra A til B. Jeg vil tænke lidt over hvad der skal ske den næste tid. Men land og lejrplads er fundet, så imorgen er det inden om kajakgaarden i Kolding og sige hej. Så kom forbi, og få en snak:) om tur, livet derude, om kajak, kig forbi.
Natten var en blanding af nu er det aftagende vind, ingen bølger der ville søsætte kajakken, som var bundet imellem træer. Til de vildeste vindstød der vil æde min kajak, men det er altid lidt mere vildt i det lille telt… Så det var med stor glæde og en del håb på at mine tidevands regningstykker holdt.(noget skal man bruge natten til…:)Kajakken lå med lidt nyt tang omkring sig, bundet som en anden rullesteg. 
Da jeg først skulle være sidst på dagen i Fredericia, så havde jeg god tid, blandt andet til at finde en overnatnings plads til kajakken. Med det i tankerne, så vil jeg sige at det har været den en positive oplevelse efter den anden. Dette at kunne komme rundt i landet på en måde, hvor der den en gang efter den anden bliver hjulpet med alt fra strøm til at
overnatte. Denne gang var det Michael fra Kajakgaarden, som lige kendte manden, Ulrik fra Fredericia kajakklub. Så efter en smuk og meget “voldsom” naturoplevelse langs kysten fra Trelde Næs, som der også omfatter et militært øvelsesområde ved Husby og den vildeste natur, det er som taget ud af en kyst i ødemarken langt væk i Alaska. Jeg havde igår kigget lidt på søkortet og fundet ud af at der et eller andet på vejen som jeg skal forholde mig til, et øvelsesområde. Efter lidt søgen på internettet fandt jeg frem til at det vist ikke var i dag der skulle skydes. For dem som vil på tur i området kig lige på denne hjemmeside først:http://forsvaret.dk/TGR/%C3%98velsesterr%C3%A6net/Pages/default.aspx)
Der blev heller ikke skudt. Men jeg skød nu ellers en god fart igennem området, mærkeligt at farten bliver højere når man kommer indfor sådanne områder. En hurtig kop og et par billeder, et fund af en haj ryg hvirvel fra 45 milioner år siden, så afsted mod kajakklubben. Og hvilken modtagelse, det er lige før at der også lå en rød løber. Det var så mange nye mennesker at jeg har helt glemt jeres navne, men en kæmpe tak:) Men Ulrik som var min kontakt til klubben, er en kanon fyr, Øl og kaffe og total service i form af alt hvad man kan ønske sig når man kommer ind fra tur på vandet. Så efter en lang og god kajak snak måtte han hjem. Og resten af eftermiddagen er brugt med sværd og kamp råb fra min søn på 3 år… hvad der er hårdest, langtur i kajakken, lugte af noget henglemt og leve af tørkost eller lege ridder af havet, stjerner og slås med drager der aldrig mere kommer frem efter i dag… dette billede tog Ulrik, super dejligt at se sig selv i andet end gul tørdragt.
Da vi kom i land igår, mødte jeg et af de mest fanatiske mennesker, et menneske som altid vil følge mig i tanken. Jeg blev budt på morgenmad og en lang snak om livet, verden og det at gøre noget, at leve og bruge livet med glæde.
Jeg har lært noget idag, og det kan jeg mærke at jeg skal bruge tanketid på, at blive klogere af. Det er så stort en oplevelse at møde mennesker der kan forstå en, fortælle en om at der ikke er et start og slutpunkt, fra A til B, men det som ligger der imellem. Lært at det hedder at “daske” at opleve og beskriv det. I det ligger fra A til B. Det er der jeg er med min tur rundt, det er det som jeg har af mål, at opleve, at for set og smagt lidt liv, lidt havvand kryddere med eventyr af det som kan findes af alle. Derfor er evnetyret for min del ikke afstands bestemt, men ligger i det møde man får, at opleve en morgen som jeg har idag, er guld, eventyr, det bedste, alt i form af ord, snak og forståelse. Som tak, kommer vi forbi med kajakkerne, så tager vi en tur når det er lidt varmere i vandet. Glæder mig til næste gang, at møde en morgen’Frue:) Dagen kom lidt sent i gang med kajakken, så det blev til et langt kryds over til Trelde Næs.
En tur med hvide toppe, havet smilet lidt idag…
Det gik godt, men vinden tog noget til. Så med stort smil om munden, kan jeg kun sige en ting, super kajak. Den er som der sidder en knap, nu er bølgerne store, vinden imod, afsted:) den er super i stort vejr, kan godt drille når der er medstrøm, men det er nok mere kaptajnen som skal finde ud af at pakke lidt om på vægten. Men så vinden tog til, rejste vandet sig. Og efter en lille time med bølger ind fra siden, og de blev ikke mindre. Så blev der sat kurs mod land, kom ind på den fineste stenstrand med skrænter og lerjord… Så nu hænger kajakken i et træ, jeg har fundet noget der ligner en plet til teltet. Så imorgen har vinden med håbe og stor glæde lagt sig. Dagen skulle gerne rumme et besøg i Fredericia hos min helt, min 3 årig søn. Nu er det aftensmad og tjek af kajakken i træet…
